Spørgsmålet var:
Hvem instruerede den danske versionering af Askepot fra 1950?
Svaret var:
Erik Balling og Ove Sevel.
Og vinderne i den store ASKEPOT-quiz er...
ALLAN LOFTAGER
JAN LUND THOMSEN
og FIE SCHMIDT
Tillykke til jer alle tre! Præmierne dukker op med posten i løbet af uge 43.
Ep. 35 af TEGNEFILMPODCASTEN ser ud som følger...
- 00:00 Intro + den store ASKEPOT-quiz
- 06:19 Den bestøvlede kat (Puss in Boots, 2011)
- 11:19 Piraterne! (Pirates! Band of Misfits eller The Pirates! In an Adventure with Scientists!, 2012)
- 16:36 Lorax — skovens beskytter (The Lorax, 2012)
- 23:29 Skønheden og monsteret i Paris (Monster in Paris eller Un Monstre à Paris, 2011)
- 30:07 Det levende slot (Howl's Moving Castle eller Hauru no ugoku shiro, 2004)
- 35:41 Legenden om Jordhavet (Legends from Earthsea eller Gedo senki, 2006)
- 40:55 Outro + næste episode af TEGNEFILMPODCASTEN
Den bestøvlede kat (udsendt af Paramount d. 19. juni):
"Super underholdende med fart over feltet. Velanimeret, smukt lyssat med gyldne farver og stemningsfulde chiaroscuro-skygger. Det ser så lækkert ud på blu-ray!"
Piraterne! (udsendt af Sony d. 22. august):
"De store actionscener er helt vildt overrumplende — med et væld af karakterer, eksplosioner og actioneffekter onscreen! Klart deres flotteste film til dato."
Lorax — skovens beskytter (udsendt af Universal d. 11. september):
"Øretæveindbydende karakterer og en flok antropomorfe dyr der så let som ingenting kunne skiftes ud med blå smølfer eller frække jordegern. En dybt dobbeltmoralsk film."
Skønheden og monsteret i Paris (udsendt af Scanbox d. 25. september):
"Et miskmask af plottråde der alle sammen er set før — endda med de farlige af slagsen sorteret fra. Aldrig har Paris set så renskuret og kedelig ud."
Det levende slot (udsendt af Scanbox d. 9. oktober):
"Animationen af det levende slot er helt fantastisk. Og hele ideen bag slottet og det tema der ligger begravet her er super spændende. En mere middel Studio Ghibli-film."
Legenden om Jordhavet (udsendt af Scanbox d. 9. oktober):
"Man kunne tro at der ville være masser af sværd og trolddom, drager og andre eventyrlige væsner. Det er der ikke. Der er stort set ikke skyggen af drager i Legenden om Jordhavet."
Næste episode af TEGNEFILMPODCASTEN
I episode 36 af TEGNEFILMPODCASTEN tager jeg hul på denne sæsons tegnefilmkavalkade, og emnet er Nyere dansk tegnefilm — dvs. tegnefilm efter 1986 hvor den storslåede Valhalla havde premiere. Mit fokus kommer til at være ret entydigt på den kommercielle tegnefilm i Danmark — og med særligt fokus på det danske animationsstudie A-film.
Men vi lægger frisk fra start med at se nærmere på den film, der skød dansk animation i gang sådan for alvor, nemlig Valhalla. Glæd dig til det!
Episode 36 af TEGNEFILMPODCASTEN er online og klar til download søndag d. 4. november.
På genhør!

Ingen kommentarer:
Send en kommentar